Der er ting, du ikke kan læse dig til. Vi tror på learning by doing - så hos os koder du med på rigtige kundeopgaver i 3D og web fra første dag. Og nej, du skal ikke hente kaffe.
Vi laver 3D-konfiguratorer og rumplanlæggere, som folk bruger online - uden tunge installationer, bare ægte 3D på web. Vi er et tæt hold, hvor der er kort fra idé til kode, og hvor du sidder side om side med nogle, der har prøvet det før.
Hos os får du rigtigt ansvar, en makker at sparre med og lov til at prøve dig frem. Vi arbejder hårdt for at få det meste ud af opholdet - men vi har det også sjovt imens.
Du behøver ikke kunne det hele. Men jo mere af det her, der kribler i fingrene på dig, jo bedre passer vi sammen.
Ingen forventer, at du kan det hele fra start. Vis os, at du er nysgerrig og har lyst til at lære - så skal vi nok lære dig resten.
Fortæl os kort om dig selv, og husk at linke til dit portfolio eller GitHub - vi vil meget hellere se noget, du har bygget, end en perfekt ansøgning.
Vil du hellere skrive direkte? Send en mail til Didde på dbo@theplanner.studio